Schwarze Fiktion – Rock the Region
Fre 11. maj 22:30
Remisen – Godsbanen
Fra dybet i Aarhus’ bunkermiljø bryder nye elektropop/rock toner frem i form af orkesteret Schwarze Fiktion. Fra fri improvisationsjazz og punkrock til lyden af velsmurt elektropop med kant. Det er den besnærende lyd af neonoplyste metropoler efter midnat, elektronisk rock spændt som en fjeder og romantisk postpunk med masser af krop. Duoen Schwarze Fiktion indrammer i sin lyd både det stramt minimalistiske og det brusende storladne.
Præsenteres af Rock The Region. RTR er et projekt skabt i samarbejde mellem en række af regionens musikfællesskaber, for at udforske og støtte den midtjyske talentmasse. Målet er at forbinde musikfællesskaber, musikprofessionelle og talentfulde musikere i et konstruktivt skabende netværk.