Alexander Oscar

Lør 12. maj 17:30
VoxHall

Det århusianske stortalent, Alexander Oscar, hitter lige nu med singlen ”Number”. På trods af at Alexander Oscar blot er 19 år, kan han allerede bryste sig af at have været den mest spillede danske artist i radioen, ligge i top 15 på Spotify og streamet over 5 mio. gange. Som sanger og sangskriver griber Alexander Oscar musikken an fra en melankolsk og melodiøs vinkel, der byder pa progressiv, moderne pop. Netop dette har medført, at udlandet har fået øjnene op for Alexander Oscar, og han har bl.a. arbejdet sammen med prominente producere, som står bag verdenshit fra stjerner som Mark Ronson, Zara Larsson og Ariana Grande.