Luster – Oppenheimer

Lør 12. maj 20:45
Godsbanen – Åbne Scene

Luster er en ny dansk kvartet bestående af bandmedlemmer fra bl.a. Ice Cream Cathedral, Masasolo og Sleep Party People. Med sanger og sangskriver Jacob Haubjerg som det centrerende punkt, spiller Luster energisk raw-pop, der leder tankerne mod 70’ernes New Wave scene, men der er også plads til mere skæve lo-fi produktioner. Gruppens selvbetitlede debutalbum udkom d. 9. marts 2018.

Præsenteres af Oppenheimer. Foreningen Oppenheimer har siden år 2000 bygget bro mellem den etablerede musikbranche og det musikalske vækstlag gennem forskellige projekter, hvoraf flagskibet er den årlige Oppenheimer Festival i Aarhus. Ansøgningsrunden for Oppenheimer Festival 2018 er åben fra 19. april-19. maj. Find mere info her.