
Inglev&Simonsen x Kajsa Vala og Jærv
Fre 11. maj 17:00
Godsbanen – Åbne Scene

Inglev&Simonsen er de to musikere Esben Inglev og Casper Simonsens favntag med en række kunstnere og deres bagkatalog. Numre og arrangementer brækkes ned og bygges op igen i et håndspillet univers, hvor det kantede og skramlede møder det smukke og følsomme – The War On Drugs og Warpaint møder Bruce Springsteen og David Bowie. Under SPOT kan man opleve dem i selskab med Kajsa Vala og Amanda Glindvad fra Jærv.
Inglev&Simonsen kan opleves flere gange under SPOT. Onsdag på SPOT Royal-scenen kl. 19.45 og på Godsbanens Åbne Scene fredag kl. 17.00.