BørneSøndagsSPOT med BørnefestiBAL
Søn 13. maj 11:00
Dokk1
Tag børnene med på DOKK1 til en fantastisk musikalsk søndag. Her kan du opleve:
kl. 11.00-11.30: Anna Spejlæg
Når Anna Spejlæg kommer på besøg, skal publikum være med til at synge, gætte sjove lyde og bevæge sig til musikken. Anna Spejlæg fortæller historier og stiller spørgsmål til publikum undervejs. Der skal leges superhelte og køres i bil til USA. Anna Spejlæg elsker at danse og fjolle, og det kan hun ikke gøre alene.
kl. 11.45-12.15: Æsken
Æsken er et prisvindende børnemusikorkester, som spiller inddragende, humørfyldt og energisk musik for børn i alle aldersgrupper og deres forældre. De vandt i december 2017 en Danish Music Award i kategorien Børnejazzprisen. Æsken er skabt af de to musikanter og tumultører Lasse og Sidsel Bech Kiilerich og er ofte ledsaget af en række spillekumpaner på bas, guitar, saxofon mm.
kl. 12.30-12.45: Amanda
12-årige Amanda Appel deltog i MGP 2017 med sin sang “Stop Dit Drilleri”, som hun selv skrev, da hun gennem længere tid var tæt på nogen, der blev mobbet. Siden MGP har Amanda optrådt rundt omkring i Danmark for tusindvis af mennesker til koncerter i blandt Tivoli og på Bakken. Derudover har hun været i studiet og indspille flere sange, blandt andet sommerhittet “Sommer” og julehittet “Julen Med Mine Øjne”.
kl. 13.00-14.00: HipSomHap
Det bliver med garanti en fest, når HipSomHap går på scenen og spiller alle deres hits. Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad leverer det svedigste show spækket med seje rim, syge beats og masser af hiphop-attitude i børnehøjde. Musikken henvender sig især til børn fra 6-12 år, men de yngste kan også være med.
Der er gratist entré til BørneSøndagsSPOT, der præsenteres i samarbejde med børnefestivalen BørnefestiBAL.