Trommeslager

Fri May 11th 13:30-14:00 | Room 12

Sara Mouritzens drøm er at blive optaget på Musikkonservatoriet som trommeslager. Josefine Exners film følger hende i sin jagt på at indfri drømmen, mens hun finder sig selv som musiker og ungt menneske. For det kræver sin kvinde at tilkæmpe sig en plads i musikkens mandeverden, hvor man skal vise styrke for at vinde respekt. Trommeslager giver gennem sit intime indblik i en ung piges musikerdrøm et nyt og tiltrængt perspektiv på kønsdebatten i den rytmiske musikbranche.

Instruktør: Josefine Exner

 

Præsenteret af Sara Mouritzen og Josefine Exner i samarbejde med Promus & SPOT +

Sara Mouritzen

Trommeslager
Er trommeslager hos Gurli Octavia som er aktuel ved årets Spot Festival. Derudover spiller hun i diverse bands og projekter, blandt andet det elektroniske projekt Kara Moon og den alternative jazztrio Malte Dueholm Trio. Hun vil gerne bidrage til kønsdebatten i det danske musikmiljø. Hendes gennemgående budskab er at inspirere andre til at handle på deres drømme.

Josefine Exner

Instruktør, Trommeslager (filmen)
Josefine studerer til dokumentarinstruktør på Den Danske Filmskole og har instrueret, fotograferet og klippet Trommeslager. Før Filmskolen har hun arbejdet på DR Ung og studeret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, European Film College og Station Next. Josefine modtog i 2016 Kravlingprisen for Design for DR3-serien 'Kærestesorgens DNA' og i 2015 prisen for Årets Bedste Film ved Danidas Verdensbilledlegat for dokumentarfilmen 'Tigerbarn.