Dato for festival
9.-13. maj 2018
Kontakt
SPOT Festival
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
Tlf: 8612 8444
info@spotfestival.dk
Billetter
Du kan købe billet her.
Læs om adgangsforhold og billetinformation her.
Scenernes kapacitet
Med alt fra 50 til 3.000 personer har festivalens venues forskellige publikumskapaciteter. Derfor kan SPOT ikke sikre adgang for billetkøbere til alle koncerter. Vil man garanteres adgang til en specifik koncert, rådes man til at møde op i god tid før koncertstart.
Børn
Børn er selvfølgelig meget velkomne på SPOT Festivalen – men kun sammen med mindst én voksen. Til gengæld kommer de gratis ind, så længe de er under 12 år gamle.
Pas godt på vores yngste publikummer: mange tusinde mennesker, høj musik og almindelig festivaltumult kan godt være skrap kost for et lille barn.
Ser du børn, der er blevet væk fra deres forældre, så tag dem i hånden og følg dem til info-området i Scandinavian Congress Center (festivalens akkreditering), så tager vi os godt af dem deroppe, mens vi finder forældrene.
Til forældre, der planlægger at tage børn med på festivalen: det er en god idé, men husk endelig at skrive jeres mobilnumre på jeres børns arme. Skulle uheldet være ude, og I bliver væk fra hinanden, så letter det eftersøgningen en hel del. I festivalens akkreditering låner vi gerne sprittuscher ud til formålet.
Handicapledsager
Ved fremvisning af et gyldigt ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice, kan der gratis medbringes en ledsager til festivalen. Den handicappede skal købe en almindelig billet.
Ved ankomst ved festivalen vises ledsagerkortet ved den almindelige billetombytning, hvor ledsageren vil blive akkrediteret og modtage et armbånd svarende til den handicappedes medmindre andet er aftalt.
Kørestolsbrugere
De fleste scener under festivalen har gode forhold for kørestolsbrugere. For yderligere information om adgangsforhold, besøg de enkelte spillesteders hjemmesider eller kontakt SPOT via ovenstående kontaktinformationer.