Rebecca Lou


Med et lydbillede, der sender en tilbage mod de første punk-bevægelser og 90’ernes riot grrrls, sætter Rebecca Lou sig igennem med en dominerende vokal og kompromisløst knallertrock. Rebecca Lou var tidligere en del af kvartetten Stella Blackrose, men udgav i 2016 debutsingle “Gorilla Grrl” under eget navn. Singlen blev fulgt op af optrædener på UHØRT festival og Vega Debut. Hun arbejder lige nu på sit første udgivelse, der forventes at lande i starten af 2018.